Ramund var sig en bedre mand
Om han havde bedre klжder
Dronningen gav hannem klжder pе stand
Af blеgarn, bast og lжder
Sеdant vil jeg ikke ha, sagde Ramund.
Sеdant stеr mig ikke bra, sagde Ramund hin unge
Ramund gik sig ved salten sшstrand
Der sе han syv jжtter stande
Tager jeg Ramund pе min mindste hеnd
Og kaster ham langt fra lande
Det gшr ikke ene du, sagde Ramund
I'mе komme alle syv, sagde Ramund hin unge
Ramund tog til sit dyre svжrd
Det han kaldte dymlingen rшde
Hug han de jжtter syv med en fжrd
At blodet randt dennem til dшde
Der ligger alle syv, sagde Ramund
Alt stеr jeg her endnu, sagde Ramund hin unge
Kejseren ud af vinduet sе
Med angst og sorrigfuld mine
Hvo er den mand, I gеrden mon stе
Og der sе hжsselig grine?
Det er mig, jeg har lyst, sagde Ramund
Med dig at vov' en dyst, sagde Ramund hin unge
Ramund tog til sin store kniv
Den han kaldte dymlingen dyre
Skilte han kejseren ved hans liv
At hovedet flшj femten mile
Jeg mente den ej bed, sagde Ramund
Dog rinder blodet ned, sagde Ramund hin unge