[1. raven]
Ravn hin sorte sidder I en ask, skuer ud på sletten grøn.
Mænd I brynjer samler sig til krig, hvasse økser under himlen blå.
[2. raven]
Ravn hin sorte flyver hen fra øst, sætter sig I asken grå.
Ravnen siger Stridsmænd kommer hid, sletter farves rød I dag.
Tvende ravne sidder I asken,
Tvende ravne skuer på valen,
Tvende ravne tæller bedrifter,
Erindring og tanke, de ser på alt.
[1. raven]
Ravn hin sorte siger til den anden, Stridsmænd kommer østenfra,
Hjelme glinser stolt I solens lys, (og) faner rander bakkens ås.
[2. raven]
Ravn hin sorte siger til den anden, Her er ej et sted for frygt.
Mange sønner falder her I dag, mødre græder denne kvæld.
Tvende ravne sidder I asken,
Tvende ravne skuer på valen,
Tvende ravne tæller bedrifter,
Erindring og tanke, de ser på alt.
[1. raven]
Ravn hin sorte siger til den anden, Tapreknejte strider hardt,
Kampråb runger kækt på sletten grøn, hæder er der her at få!
[2. raven]
Ravn hin sorte siger til den anden, Ære er ikkun dødemands eje,
Gravens kulde vender de fleste, mjøden smager bitter der.
Tvende ravne sidder I asken,
Tvende ravne skuer på valen,
Tvende ravne tæller bedrifter,
Erindring og tanke, de ser på alt.
(This song is about two ravens that are discussing a battle about to take place. Tha ravens (thought and memory) have differing opinions as to how honourable it is to fight and die in the fray)